Tænk blåt og bliv grøn

              Aktuel lige nu derfor er dette vedr. vejsaltning indsat herunder.

Retssagen

Her vil komme en forklaring på, hvordan en langvarig patentsag har skadet, og stadig er med til at skade vort miljø unødigt. Hvordan kunne det ske, og hvad skal der til, for at ændre det?

Ja, lytter man godt efter i videoen herover, så vil de fleste vist kunne høre svaret, for det kan jo ikke nytte noget, at vi tror på, vi har uafhængige forsøgsstationer med navne som: Statens Afprøvning, Flakkebjerg, Bygholm, Århus Universitet m.fl., når der er økonomisk sammenblanding og afhængighed af erhvervsfirmaer, kemiproducenter og andre, i form af fælles ejerskab, firmabetalte opgaver og lignende. Yderligere dokumentation og beskrivelser vil på et senere tidspunkt blive indsat her.

Det mest graverende er, at der intet, - absolut intet - er sket, på området for kemibesparelser ved forsøg med 25 % af normal sprøjtedosis og nedefter. Pengene hertil er gennem mange år blevet opkrævet i form af kemiafgifter, og derfor burde forsøgene allerede have været udført.

 

Man fokuserer fortsat helt fejlslagen på afdrift, hvilket naturligvis på ingen måde er acceptabelt, men i iveren efter at undgå afdrift har man opsat lovkrav om anvendelse af store vandmængder, store dråber og afdriftsreducerende udstyr, som alt sammen går på at opfange spildkemi på den sorte jord (altså den del af sprøjtemidlerne der ikke rammer planterne) Herved har man fuldstændig glemt vores vigtigste ressource, nemlig grundvandet.

Hvad nytter det for eksempel at køre hen langs en åbrink, få meter fra vandet, med udbringning af store dråber, når disse triller af planterne og direkte ned på den sorte jord, for herefter at fortsætte gennem drænet ud i åen, - eller endnu værre - ned i vort grundvand.

 

Sagen er jo, at det derimod drejer sig om, at afsætte så stor en mængde som muligt på plantedelene, sådan som det jo er bevist, at det kan lade sig gøre. (Se for eksempel de akkrediterede Agrolab-forsøg fra 2002 eller Bygholm-forsøgene fra 1995)

 

Regnestykket er enkelt:

Med den rette mængde af kontrollerede, ensartede dråber, afsættes der cirka 50 % mere sprøjtemiddel på planterne - ukrudt eller afgrøde. I praksis går man fra 150 liter vand pr. ha. til 60 liter væske pr. ha. På den måde har planten fået fire gange så meget aktivt stof, og det er her muligheden for besparelsen fremkommer - i dette tilfælde 75 %.

Bemærk, at de praktiske forsøg i 2002 viste tilfredsstillende effekt ved anvendelse af under 10 % af den anbefalede dosis.

 

Hvad er det værste, der kan ske?

Hvor galt ville det kunne det gå, hvis man satsede alt og alligevel prøvede?

Opgave:

Hvornår er forureningen (spildet) størst?

Er det, når man udbringer 100 % dosering - og mister for eksempel 20 %

eller er det når man udbringer 25 % og mister 20 %.

Kan nogen hjælpe mig at udregne dette? 

 

 

Hvordan fungerer det?

Meget simpelt fortalt, så spreder vi vejsalt til glatførebekæmpelse på en måde, så det forbliver på vejen eller fortovet og undgår at det kommer ned i grøften.

Anvender vi sprøjtemidler, gør vi det med Kyndestofts vakuum luftteknik, hvorved vi påfører 45 % mere under bladene og 20 – 30 % mere på de lodrette stænger. Derved spildes cirka 30 % mindre på jorden ifølge statslige forsøg udført på Bygholm Forsøgsstation i 1995.

Efter denne metode tilfører vi selve planten cirka fire gange større mængde aktivt stof, og det er derfor, vi kan reducere anvendelsen af sprøjtemidler ganske betydeligt. Dette er blevet bevist ved forsøg, det har bare ikke fået lov til at kommer frem endnu; men det kan du hjælpe med ved at dele disse oplysninger. På forhånd tak.

Jeg vil snarest muligt opdatere denne side, så det bliver endnu nemmere at forstå, hvad vi gør, og hvad der skal til fremover.


www.kyndestoft.dk findes yderligere, teknisk information.

Send endelig en mail eller ring til mig, hvis der er noget, jeg skal ændre.

Mail: ah@kyndestoft.dk – Tlf: 23 71 80 65